Automationsteknolog med afdelingslederpotentiale.

Sinus Installation A/S, Silkeborg

  • Er du klar til både at have fingrene i dit fag og samtidig tage ledelsesansvaret for 2 teknikere?
  • Vil du i dybden med dit fag i tæt kontakt med vores kunder?
  • Og kunne du tænke dig at gøre karriere i en stabil og succesfuld virksomhed?

Sinus Installation er en moderne elinstallatør, der klarer alle typer opgaver for private og erhvervslivet i Silkeborg og hele det midtjyske område. Hos Sinus Installation har vi kolleger med erfaring inden for elinstallationer, generator-, CTS- og UPS-anlæg, IT-netværk, LON, KNX, Dali-styringer, PLC-maskinstyring, tavler, etc.

Som vores nye kollega kan du se frem til en bred og ansvarsfuld rolle, hvor du primært udfører opbygninger af PLC-syringer for maskinanlæg – vi anvender Siemens, Allan Bradley, Omron, Beckhoff – og udfører vores programmer i STL. Du tilbringer en del tid ude hos kunderne i forbindelse med service, nedbrud og udvidelser, ligesom du fungerer som backup for vores programmører. Derudover arbejder du med HMI og motorstyringer (vi anvender Kollmorgan), udvikling af nye forretningsområder eksempelvis IOT, WEB, APP og CTS (Scada) samt oplæring af elever.

Ansvar for afdelingens 2 dygtige medarbejdere
En vigtig del af din rolle er også at lede og sikre trivsel og udvikling blandt afdelingens 2 automatik- og automationsteknikere. Du fungerer som deres professionelle sparringspartner, ligesom du er med dem på sambesøg.

”Du er spillende træner, så du både er udførende på de daglige opgaver, men samtidig tager du også ledelsesansvaret og træffer de vigtige beslutninger.” – Direktør Børge K. Pedersen.

Handlekraftig tekniker med lederevner

  • Du er automatikteknolog eller tilsvarende – gerne fra maskinautomationsbranchen – og vi forestiller os, at du har et par års erfaring med PLC-programmering og maskinstyringer.
  • Det er en klar fordel, hvis du har ledelseserfaring, men ellers har du evnerne og ambitionerne.
  • Som person er du entusiastisk, engageret og handlekraftig med en selvstændig tilgang til alle arbejdsopgaver.

”Du skal gå forrest som lederen og motivere og klæde dine medarbejdere endnu bedre på. Og så skal du være en god lytter og kunne formidle udfordringer på en nem måde,” slutter Børge.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at henvende dig til administrerende direktør Børge K. Pedersen på telefon 28441950. Vil du gerne have fat i fremtiden og de store udviklingsmuligheder, der ligger i at arbejde for Midtjyllands mest alsidige installationsforretning, og har du samme tilgang til opgaverne som os, er du meget velkommen til at sende os din ansøgning og dit CV. Send din ansøgning til bkp@sinus-installation.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.